Den glemte bevægelse
De sidste 30 år har vilkårene for de 10-15årige ændret sig væsentligt. Mere motortrafik på vejene, mobiltelefoner, internet og tv er medvirkende til, at unge bevæger sig mærkbart mindre end tidligere.
I puberteten afløses barndommens leg af andre sociale omgangsformer. De unge teenagere opfører sig gradvist mere voksent. Og mere voksen adfærd betyder mindre fysisk aktivitet.
Ikke desto mindre viser det sig, at de 10-15årige ønsker at bevæge sig. De vil gerne have mere plads udendørs til det. I en undersøgelse foretaget af Epinion Capacent for KOMPAN udtaler 58% af de 1040 adspurgte 13-16årige, at der mangler udendørs faciliteter i deres nærmiljø.
De unge vil gerne bevæge sig, men deres muligheder er ofte begrænsede, hvis de ikke går til organiseret sport. Særligt for pigerne er det et problem. Drengene spiller gerne bold og har som regel boldbaner i nærheden til det. For pigerne, som ikke bryder sig om de “svedige” aktiviteter i det offentlige rum, men som gerne vil være, hvor drengene er, er det sværere. Pigerne går i øvrigt også mere op i, hvor ordentligt og trygt der er, de steder de opholder sig. Læs mere...
|